En lang og hård fødsel er nu overstået, og vi står som stolte forældre med vores lille baby i hænderne. Det har kostet mange timer, hovedpiner og beslutninger, og det har ikke været let. Venner og familie har støttet og forberedt os på fremtiden. De har fortalt, om alt det gode og det dårlige. Af hjertet tak! I har gjort en kæmpe forskel.
Men når vi kigger på den lille baby, der ligger og er klar til at videreudvikle sig, så er det hele fødslen værd! Nu glæder vi os bare til at tage alle jer med på vores lille families rejse…
Sommeren 2019, Zanzibar, Afrika.
Smilende Mohamed fortæller os ved poolen på vores hotel omkring den skole, som han er leder af. Solen skinner, og vi har 35 graders varme. Mohamed er engelsk talende, men man kan høre hans accent. Han er lokal fra Zanzibar, og selvom hans arbejdssituation presser ham lige nu, fortæller han stadig stolt om Tamani School. Skolen er drevet af en non-profit organisation, som har målet at give den bedste uddannelse til børnene. Vi bliver grebet af historien, og Mohamed leder vejen hen til den flotte, eksotiske skole. Ikke lige umiddelbart ville man tro på, at skolen var i store problemer. Den er flot vedligeholdt og fyldt med god energi fra det behaglige personale på den flotte hjemmelavet legeplads i skolegården. Men uden penge kommer man ikke videre…
Skolen hedder Tamani Nursery and Primary Schoolog drives af Tamani Foundation. Dette er denne skole, som du, som frivillig, vil fungere som hjælper til lærerne.
Uddannelse i u-lande som Tanzania er ikke billigt, og det er langt fra alle, der har råd til at betale for, at alle familiens børn kan komme i skole. Omkring en tredje del af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Tamani School forsøger, at give gratis undervisning, så de kan hjælpe børnene og familierne. De ønsker at skubbe børnene i den rigtige retning, frem for at sidde på gaden uden mad, penge eller rent tøj.
”Education is the most powerful weapon, which you can use to change the world” citerer Mohamed fra den verdenskendte Nelson Mandela, som også er fra Afrika. Et citat som går lige i hjertet.
Målet har aldrig været at danne et program, som skulle have en million omsætning. Sunny MeetingPoint er blevet dannet, så almindelige mennesker som dig og mig kan gøre en forskel. Målet er at hjælpe, hvor der er brug for hjælp. Men også, at skabe glæde, oplevelser samt en uendelig nysgerrighed på smukke Afrika. Sunny MeetingPoint stræber efter, at skabe minder igennem livet, små som store. Og så er kærligheden til Zanzibar også rigtig stor.
At befinde sig på Zanzibar er i sig selv en oplevelse, og du bliver kun mødt af smilende mennesker, som intet har. Måske verdens bedste og mest imødekommende befolkning finder du på Zanzibar. Det tog ikke engang 1 dag, at falde for denne smukke, tropiske ø.
Programmet, som ikke kun skal kunne hjælpe Tamani School med donationer og frivillige, men også skaber uforglemmelige minder, venskaber for livet med sjov og ballade, bliver ikke dannet på en dag. Vi har gjort vores bedste og har dannet et program, der omfavner det hele. Programmet indeholder frivilligt arbejde fra mandag til fredag, hvor du som frivillig vil se, føle og mærke at lige præcis DU gør en kæmpe forskel for børnene.
Efter skole, vil der være tid til aktiviteter, turer ind til byen eller bare afslapning i smukke Sunny House. I weekenderne vil der være tid til større oplevelser, der skal vise alt det unikke ved Zanzibar. Vi har udvalgt nogle oplevelser, som vi vil tage dig med ud på, men du vil også få mulighed for at udvælge de oplevelser, som du vil ud på.
Som forældre har man altid store planer for sin lille baby. Men for os er vi ikke kun blevet forældre til Sunny MeetingPoint, men vi er også blevet familie til Tamani School. Som en familie løfter vi sammen et fælles ønske.
Så vil du være med i vores familie?
- Love Sunny Family -