top of page

INKLUDERET

Dolphin tour

Dolphin tour, er en tur som tilbyder dig, at svømme med vilde delfiner. 

På dolphin tour vil du blive kørt hen til det spot, hvor du mødes med dagens guider. De vil tage jer med ud på båden/bådene, hvor I kan være 8 personer i hver båd. Med båden/bådene sejler I mod spottet for de vilde delfiner, imens du kan nyde den flotte solopgang. Delfinerne er som sagt vilde, men guiderne er rigtig gode til at spotte dem, og guide dig i hvornår og hvordan du hopper i vandet. Dette er en oplevelse med meget fart på, men en oplevelse der altid får positivt feedback. Chancen for at komme tæt på de vilde delfiner er stor, og delfinerne er meget nysgerrige, legesyge og ikke bange. 

Hvis du er heldig, kan du også opleve hvordan delfinerne leger og hopper rundt i vandoverfladen. 

Forodhani Tour

Forodhani tour 

Forodhani er en meget smuk park, som ligger helt ud til vandet på Zanzibar. Her vil du blive vist rundt, og om aftenen vil du komme med til madmarket. Her kan du købe traditionelle retter fra Zanzibar, som f.eks. Zanzibar pizza eller sugarcan juice. I vil have program manageren med, som vil fortælle meget mere omkring parken, madmarked, og hvilke retter der anbefales. Maden ved madmarkedet er ikke dyr, så det kræver ikke mange penge på denne tur. Vores program manager vil også købe noget traditionel mad, som er på vores regning. Derefter kan du slå dig løs, og smage lige det du har lyst til. 

Spice tour

Spice tour 

Zanzibar er kendt for deres krydderier, og selvfølgelig skal du med ud og se, hvordan sådan en spice farm ser ud, og hvordan alle krydderierne dyrkes. Derudover vil du også blive introduceret for, hvilke andre funktioner krydderierne kan have.

På Zanzibar bruger man mange krydderier, og mange tror også, at nogle krydderier kan helbrede mennesker ved bestemte blandinger. Det kommer du til at hører meget mere om på dit ophold. 

Der vil også være mulighed for at købe krydderier som gaver til familien eller bare til eget brug. 

Movie night - Sunny MeetingPoint

Movie night 

Vi har masser af film mulighed i huset, og du kan derfor altid selv arrangere en filmaften for dig og dine medrejsende. Dog afholder vi også en filmaften, som ofte er placeret dagen inden din safari tur. Her søger vi for, at der er lidt snacks samt den helt rette film. Du har også selv mulighed for, at sørge for, at dit yndlingsslik er der. 

Jozani forest 

I Jozani forest vil du blive budt på en naturoplevelse i Zanzibars eneste nationalpark. Skoven er den eneste uberørte skov, som du finder på Zanzibar, og der bor mange forskellige dyr bl.a. den sjældne Colobus abe. Turen vil blive guidet af de dygtige lokale, som tager dig med på de spændende historier, skoven har dannet over alle årene. Din guide vil også tage dig med på boardwalk gennem den unikke mangroveskov. Her kan du se, hvordan rødderne bølger sig igennem jorden og ligner noget fra et eventyr.  

Swahili undervisning

Swahili​

Som en del af dit ophold, vil du bliver undervist i swahili. Undervisningen giver dig et godt grundlag til at kunne kommunikere med børnene, samt være mere deltagende i børnenes verden. Vi giver dig undervisning, men du kommer også til at lærer en masse igennem børnene samt personalet. Swahili er et meget nemt sprog, og du vil hurtigt komme ind i det, da du møder det hver dag på skolen og uden for huset. Derudover er du også altid mere end velkommen til at spørge vores personale om flere sætninger. De vil hellere end gerne lære fra sig, og muligvis spørger de dig igen om danske gloser. 

Barbeque night 

Vi inviterer dig og dine medrejsende på barbeque night, hvor det står i hyggens tegn. Her vil du spise lækkert mad sammen med noget af personalet. Vi står for aktiviteter, men inviterer også dig og dine medrejsende til at deltage med mulige aktiviteter. 

Børnehjem

Tag med os ud til et helt fantastisk børnehjem, hvor du har mulighed for at donere mad, legetøj og tøj. 

Har du noget derhjemme som du ikke skal bruge mere? Eller har du lyst til at samle sammen til børnehjemmet, så står de klar med åbne arme. 

Børnehjemmet er placeret et meget fattigt sted på Zanzibar, hvor vi tager ud og besøger.

Vi får en lille rundvisning, hvor vi herefter har mulighed for at lege med børnene. 

En unik oplevelse for at se en anden side af Zanzibar.

Store bagedyst

Den store bagedyst

Hvem elsker ikke kage, boller, pandekager osv.? 

Vi afholder derfor hver måned vores Store Bagedyst, hvor man konkurrer i hold. Her kan du både konkurer imod vores personale eller imod dine medrejsende. 

Resultatet giver en masse grin, søde sager, rod, men bedst af alt kage til alle.

Stone Town Tour - Sunny MeetingPoin

Stone Town Tour 

For at give dig en mulighed for at finde rundt i Stone Town, finde de gode spisesteder og shoppe steder, klæder vi dig på med en stone town tour. Her bliver du introduceret til byen, kulturen samt Zanzibars historie. 

Karibu!

Aktiviteter i Sunny Huset

Hold dig opdateret ...

Hold dig opdateret med vores Sunny Blog her! 

Her kan du læse om vores udvikling, Zanzibar, Tamani School og meget mere. 

 

Du kan også følge os på diverse sociale medier her

  • Instagram
  • Facebook
  • YouTube
bottom of page